Få mere energi i
et nul-energihus


Idégrundlag


Vores intention er at forene de bedste kvaliteter fra den traditionelle kernefamilie med en singleorienteret livsstil, kort sagt skal der være rigeligt med plads til at realisere både børnenes-, teenagernes- og de voksnes behov og værdier. Frem for et "enten-eller" repræsenterer vi et "både-og".

Selv om fællesskabet vægtes højt, bestemmer du selv hvor meget fællesskab du vil have - det afhænger af hvor meget du har tid, lyst og overskud til at involvere dig. Selve boformen afstedkommer dog i sig selv et overskud af tid og fleksibilitet. - altså mere overskud og mindre stress. At blive boligejer i Cirkelbo giver også et økonomisk overskud. Når flere deles om udgifterne til at bygge, får den enkelte boligejer mere kvalitet og bolig for pengene. Du får mulighed for at bo i et højarkitektonisk, moderne og miljørigtigt kvalitetsbyggeri med masser af lys og højt til loftet - du bor bedre og betaler mindre end for en tilsvarende bolig i samme område.

Du ejer ikke kun din egen bolig, men også det store overdækkede fællesareal, som deles med de andre beboere. Inden for husets fire vægge har du dit privatliv med entre/bryggers, badeværelse, køkken, spisestue, stue, repos/kontor og 3 værelser samt egen forhave, carport og redskabsrum. Det er det glasoverdækkede område i midten af boligerne, og den måde beboerne her kan mødes på, der giver dynamik og især gør den store forskel i sammenligningen med andre bygge- og boformer.

Se Cirkelbofilm


Tag på en oplevelse i fremtiden. Fornem de lyse detaljer, byggeriets udformning, boligernes muligheder og indretning...